HAMPEN MX
Det hele startede for over 35 år siden, da den dengang lokale cykel og knallerthandler Jens Mogensen, Gl. Hampen, aktivt gjorde en stor indsats for at finde et sted hvor ungdommen på deres tunede knallerter kunne ræse af, i stedet for at køre på landevejene.
Der blev anlagt en 700 m lang motocrossbane i en gammel grusgrav, som man søgte og fik tilladelse til i 1974.
Motorklubben fik navnet ” Bundgas ”, og var kendt ud over det ganske land. Man blev medlem af Landsforeningen Ungdomsringens Knallert Sektion, kaldet LUKS, som afviklede bl.a. Danmarksmesterskaber i 50 ccm motocross.
Det var tunede knallerter der var inddelt i flg. Klasser:
Miniputter – Hjemmetun – Købt tun – 6,5 hk special – 11 hk special, senere tilkom 125 ccm motorcykler.
Op gennem tiden udviklede det sig til mere regulære crossmaskiner, i lighed med dem vi kender i dag.
Klubben blev senere omdøbt til Hampen Moto Cross Klub, og man blev optaget i Dansk Moto Cross Union, hvor man afvikler bl.a. Dansk Amatør Mesterskab.
Op gennem årerne er der blevet bygget klubhusfaciliteter, således man i dag har både vand, varme samt toiletforhold.
Banen er også ændret gennem tiden, hvilket betyder at vi i dag har en spændende og udfordrende bane på 1200 meter til de store kørere, samt en microbane på ca. 250 meter til de små.
Hampen Moto Cross Klub ( HMCK ) afvikler årligt klubløb, hvor man kårer en klubmester i hver klasse, Midtcup, en dyst mellem Billund, Lindknud og Hampen motocross klubber, Liga – løb som er en konkurrence mellem de klubber der er i Unionen og samtidig er et pokalløb hvor kørerne præmieres separat, Dam – løb som er en afdeling af Dansk Amatør Mesterskab der bliver kørt over hele sæson i de forskellige klubber.
Udover dette afholder vi speciel arrangementer som Åbent Hus, opvisning ved byfester, træningsløb for 4 hjuls crossere, træningskurser, klubaftener og andre fælles aktiviteter.
Klubben har udviklet sig til igennem de sidste 3-4 sæsoner at have godt 100 medlemmer hvert år, hvoraf en stor del er miniklassen, dvs. børn og unge mellem 8-15 år. Eller er alderen fra helt ned til 4-5 år til +43 oldboys klassen. Medlemmerne kommer hovedsageligt fra Brande / Ikast, Hedensted, Herning kommune, og er den største klub i DMCU.
Der er åben for træning fra sommertiden starter til så længe vejret tillader det.
Tirsdag 16.00 til 20.00 og lørdag 13.00 til 17.00
Fra vintertid dog kun lørdag.